Vi opfatter ofte kærlighed på forskellige måder. Faktisk siger man, at forskellige mennesker taler forskellige kærlighedssprog. Mange ser for eksempel fyrens vilje til at afsætte tid til en og til at overskride egne grænser, når han bliver inviteret med til salsaundervisning, som et tegn på kærlighed og velvilje. Andre tager disse ting som en selvfølge og går i stedet mere op i små gaver, som viser, at den anden part virkelig har tænkt på en. ”Jeg så lige denne i vinduet og kom til at tænke på dig”. Det handler ikke om, hvem der er materialistisk og hvem, der ikke er; det er blot forskellige opfattelser af, hvordan man viser kærlighed. Fælles for de to kærlighedssprog er, at man forsøger at gøre noget ekstra – noget, man ikke havde gjort for sine venner eller veninder. Og disse små gestusser kan være med til at holde gnisten og spændingen i parforholdet i live. Så måske bør du overveje at forkæle kæresten bare lidt?
1. Oplevelser skaber minder
Det er tit de sjove, sære eller ekstraordinære oplevelser, vi vil huske, når vi om 40 år sidder sammen i vores sofa og taler om de gamle dage. Men oplevelser behøver ikke på den måde at være fuldstændig exceptionelle og mindeværdige ala ”Kan du huske, da vi backpackede i Asien?”. En oplevelse kan også blot være en tur ind og se musik eller et gratis amatør-stand-up-show – og du giver øl. Noget, der bryder hverdagens vaner, og som man kan gøre sammen. Kom ud af de kedelige rutiner og oplev hinanden på en anden måde. Det behøver ikke at koste det vilde.
2. Sjove hverdagsgaver
Én ting er at købe en flot og dyr fødselsdagsgave – noget andet er at købe en lille ting på en ganske almindelig tirsdag. Tirsdagsgaven kan ofte glæde kæresten meget mere, fordi det er noget, han ikke forventer – hvorimod en fødselsdagsgave lidt er en selvfølge. Som sagt behøver det ikke at være noget stort; det er overraskelsen i sig selv, der er afgørende. På Rabatbanditten kan du for eksempel få en rabatkode til Barberskabet, som sælger abonnementer til kvalitetsbarberskarabere. Det er som sagt en lille ting, men det er noget, han virkelig har brug for – lige som du sikkert sætter pris på en lækker creme.
3. Forsød hverdagen
Er du tidligt hjemme en tilfældig onsdag, kan du bruge tid på at lave en fin middag med stearinlys, rødvin og lækkert kød. Han ville garanteret elske at blive forkælet med sin livret efter en lang og hård dag på studiet eller jobbet.
4. Deltag i hans interesser
Er kæresten vild med fodbold eller andre store TV-begivenheder? Selvom det måske ikke er lige din kop te, vil det sikkert glæde ham, hvis du ville sætte dig lidt ind i det. Når han sidder og ser Champions League, kunne du overraske ham ved at komme ind med det store fodboldkamp-kit (øl og pizza). Det kunne såmænd også være ved at se hans yndlingsfilm sammen. Det handler om at forkæle ham med det, hán kan lide.
5. Gem små ting i hans taske
Er han typen, der tager madpakke med i hverdagen? Måske kan du snige lidt chokolader og en lille hilsen ned i. Det vil med garanti gøre resten af arbejdsdagen lidt nemmere at komme igennem for ham.